Trin & Teknik

 

 

   

Skrevet af Niels B. Poulsen

   

 

     

 

Motions

 

Mange af de elementære trin, der anvendes indenfor linedance, er grundelementer fra andre danseformer som f.eks. pardans. Disse grundelementer omfatter bl.a. fodpositioner og grundlæggende dansetrin som chassé, pivot-vendinger, etc.

Derudover anvendes et antal linedance trin udviklet af koreografer verden over. Tilsammen udgør de grundlæggende dansetrin og linedance trinene et mønster (koreografi).

Til enhver danseform hører der teknik – også i linedance! Teknik i linedance er ikke kun, at man ved hvilken retning, man skal bevæge fødderne i som f.eks. ved en ”shuffle”. Hvis man således skal udføre en shuffle korrekt, bør man kende de 5 fodpositioner indenfor linedance. På samme måde anvender man teknik ved alle vendinger ved at benytte ”spotting”, ”contra body movement”, ”head positioning”. Og sådan kan man blive ved!

Med andre ord bevæger man ikke kun fødderne i linedance. Det er vigtigt, at man husker at få hele kroppen med. Dette indebærer f.eks. hoftebevægelser (Cuban motion), bevægelse og stiludtryk med armene, samt ansigtsudtryk og andre bevægelser, der kan være med til at forstærke udtrykket i dansen. Hvis man derfor af og til bruger 10 minutter på danseteknik, kan man som danser få sat skik på evt. fejl og skævheder. Det drejer sig om det samlede udtryk, ikke kun en lille del af kroppen.

Hvorfor fokusere på teknik? Er det nødvendigt? Ja, det er vigtigt fordi:

1) man får et teoretisk kendskab til hvordan man skal bevæge sig,

2) man bliver bedre til at danse, og

3) fordi det ser bedre ud! Teknikundervisning behøver som sagt ikke tage ret lang tid pr. gang, men det er nogle minutter, der er vel investeret.

Ofte har man set, at linedanserne holder deres overkrop, hænder og arme i ro, enten ved f.eks. at holde hænderne til siden af kroppen, eller ved at have hænderne i lommen, eller ved at have dem i bæltet. Argumentet for denne stil er et "ensartet udtryk" og "ingen flagrende arme". Men, dette frarådes af mange topinstruktører rundt omkring i verden, f.eks. John Robinson, Rob Fowler, Max Perry, Jo Thompson etc.

Grundene til at man skal have armene fri er følgende:

1. For tilskuerne er det mere spændende og underholdende at se på. Der kommer mere bevægelse i dansen!

2. Armene anvendes til at fastholde kroppens balance. Dette er især vigtigt ved (hurtige) roterende bevægelser

3. Naturlig kropsholdning (prøv f.eks. at gå uden at bevæge armene)

4. "Fastlåste" arme begrænser bevægelsesfriheden og frarøver dermed danseren fuld bevægelighed

5. Reduceret risiko ved fald, idet man har armene fri til at afværge stød med

6. Armene kan med fordel anvendes til at opnå effektfuldt udtryk gennem veldefinerede bevægelser og stiludtryk

Hvis man altså bevæger hele kroppen, frembringes kropsattitude og det personlige udtryk!

 

Motions

Af Niels B. Poulsen

 

Af Niels B. Poulsen

     

Rise and Fall:

Indirekte dans – langsomt men glidende vægtskifte.

Hæl, tå, tå, hæl, tå, tå, hæl, tå, tå, hæl…… 

Heel lead – hæl går i gulvet først, ikke fodballen.

Body rise (stræk ud i kroppen – undgå at stå med bøjet ryg). 

Flydende måde at danse på. ”Dance with the angels”…

Søg hjørnerne. 

¾ -takt, dvs. 1, 2, 3, 1, 2, 3, osv. osv.

Lav hastighed: 82-100 bpm(kan dog også være hurtigere)

 

Cuban:

Direkte dans – hurtigt vægskifte.

Fødderne i diagonal – hele tiden! Dvs. i 5. position.

Bøj stræk, bøj stræk (”vent-på-bussen” bevægelserne).

Ball-flat, ball-flat… dvs. først fodballen – derefter resten af foden.

Lander altid på strakt ben!

Vi danser 2 typer: 1) cha cha (104-128 bpm), 2) rumba (ca. 90 bpm)

     

Lilt:

Direkte dans – hurtigt vægtskifte.

Op og ned, op og ned, op og ned….

Dans på fodballerne – SMÅ skridt!

Sving armene naturligt, dvs. i kroppens bevægeretning (pasgang…)

Mange shuffles… (test: gadedrengehop!!!) el. 1&2-kobinationer.

2 typer: 1) Polka (114-134 bpm) – bom, tsi, bom, tsi. Og 2) East coast swing (134-154 bpm), dvs. Hurtig musik. Downbeat på 2, 4, 6, 8. Det er tydeligt og konstant.

 

Funky:

Direkte dans – hurtigt vægtskifte.

Det handler om puls og rytme.

Man fjedrer op og ned i knæene, men NEDAD i gulvet.

Attitude… ”make it look funky”

Brug brystkasse, arme, hænder, etc. F.eks. body roll, etc.

Hip-hop bevægelser.

Ca. 96-114 bpm, men typisk omkring 100 bpm.

         

Smooth:

Indirekte dans – langsomt men flydende vægtskifte.

Flad og skridende dansemåde, dvs. ikke hoppende.

Typisk langsom musik, enten nightclub (52-82 bpm), west coast swing (100-130 bpm) eller two step (160-200 bpm) 

   

Novelty:

Ingen specifik/anerkendt bevægemåde, dog afhængig af musikken.

Novelty-dansene kan kun danses til originalmusikken pga. tags, restarts og andre bestemte lydeffekter i originalmusikken.

Show-præget!!

Giv den gas! Vis at du synes linedance er sjovt.

Husk basis danseteknikken.

BPM kan variere